I dette tema skal eleverne lære om vore sanser, ikke bare de to sanser, der er tradition for i faget, synssansen og høresansen, men også lugte- og smagssansen. Eleverne lærer ikke bare om det fysiske og kemiske i vores interaktion med omgivelserne, men også om den rolle, hjernen spiller i tolkningen af sansesignaler. Temaet har forbindelse med biologi og henter mange eksempler derfra.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I dette tema møder eleverne først forestillinger om atomers opbygning med særlig vægt på elektronstrukturen og forståelsen af, hvad man kan bruge grundstoffernes periodesystem til. Eleverne lærer bl.a., hvordan de kemiske bindinger, der blev arbejdet med i 7. klasse, kan beskrives med bindende elektronpar, der holder atomerne sammen. Eleverne lærer om syrer og baser i dagligdagen, om pH-begrebet, om kemikalier som bruges i madvarer, sæbe og kosmetik. Temaet afsluttes med den betydning gødning har for landbruget og de miljøproblemer, der er en følge af, at gødningsrester siver ned i grundvandet og ud i vandløb, søer og fjorde.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her, her, her og her.

I dette tema lærer eleverne om de 7 energiformer og om omsætninger af energi, som vi oplever i dagligdagen. Eleverne trænes så at sige i at se på dagligdags fænomener med energibriller på, så energiens to hovedsætninger bliver til andet end ord på papir.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Eleverne lærer om, at alt levende på Jorden er opbygget af kemiske forbindelser, der indeholder kulstof, der på en måde er livets vigtigste grundstof. På Jorden indgår kulstof i et evigt kredsløb, som dyr og planter er fælles om at holde i gang. Når vi i løbet af et par hundrede år opbruger og afbrænder Jordens lagre af kul, olie og naturgas, som – vel at mærke – er deponeret ved naturlige processer over mange millioner år, har det konsekvenser for klimaet. Temaet behandler klimaændringernes årsager og virkninger og FN’s klimamål og ser nærmere på vores udvinding, raffinering og anvendelse af fossile brændsler fra en kemisk og en teknisk synsvinkel.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her og her.

Det fællesfaglige område defineres i fællesskab mellem lærerne i naturfagene, med udgangspunkt i læseplanens anbefalinger. I samråd med enkelte grupper af elever – og inden for det valgte område – udarbejdes der en problemformulering, som danner baggrund for gruppens arbejde.

De fællesfaglige områder:

Forslag kunne være

• Jordens og livets udvikling
• Klimaændringernes betydning i rige og fattige lande
• Teknologiens betydning for mennesker og samfund

Eleverne lærer om den digitale udvikling, de selv befinder sig midt i – med kig tilbage i historien, så de får et teknologisk perspektiv på deres viden. De lærer om den elektromagnetiske stråling, dens generelle egenskaber, og dens anvendelser i forskellige former, radio-, mikrobølge-, røntgen- osv. De lærer om informationssystemer, trådløs kommunikation, lagring af information osv. med blik tilbage i tiden. De lærer også om den digitale revolution, computere, tablets og internettet og får styr på meget af den teknologi, som omgiver dem i dagligdagen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.