I dette tema skal eleverne lære om vores energiforsyning, og hvordan energi distribueres i Danmark. Undervejs lærer de om induktion og transformation bl.a. for at forstå, hvordan man kan begrænse energitabet ved distributionen. Eleverne lærer om, hvordan det danske energisystem er under forandring med brug af langt mere vedvarende energi for at begrænse den negative påvirkning af klimaet og miljøet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I dette tema lærer eleverne om de processer på Solen og andre stjerner, der er årsag til energiudsendelse og dannelse af grundstoffer. De lærer også om radioaktiv stråling, og hvordan strålingen blev opdaget og udforsket for over 100 år siden. De lærer, at de enkelte grundstoffer optræder i isotope former, hvor forskellen alene er antallet af neutroner i atomets kerne, og at nogle isotoper er stabile og andre ustabile. Eleverne møder eksempler på, hvordan stråling påvirker sundheden, og på at stråling både kan bruges, når man stiller diagnoser og ved behandling af fx kræft. Eleverne møder atomkraften (kernekraft) som en vigtig energikilde i mange udviklede lande, men møder også eksempler på katastrofer, der har underbygget den folkelige skepsis overfor kernekraft.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

I dette tema lærer eleverne om, hvad plast er kemisk set, og hvordan råplast produceres på kemiske fabrikker uden for Danmark med råolie og naturgas som råstoffer. Eleverne møder også plastprodukter fra dagligdagen og lærer lidt om, hvordan plast forarbejdes til de produkter vi kender og bruger hver eneste dag. De lærer, hvordan man i komposit-produkter kombinere plast med fibre af glas eller kul til både, vindmøllevinger, sportsudstyr og flyvemaskiner, hvor kravene er stor styrke, lav vægt og holdbarhed.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Eleverne lærer om de simple alkoholers opbygning og egenskaber og om, hvordan den vigtigste af dem, ethanol, fremstilles ved gæringsprocesser. Temaet lærer også eleverne om alkohol som rusmiddel og de virkninger stoffet har på krop og hjerne. Der fokuseres på viden om og perspektiver for brug og misbrug af alkohol – både for den enkelte og samfundet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Det fællesfaglige område defineres i fællesskab mellem lærerne i naturfagene, med udgangspunkt i læseplanens anbefalinger.  I samråd med enkelte grupper af elever – og inden for det valgte område – udarbejdes der en problemformulering, som danner baggrund for gruppens arbejde.

De fællesfaglige områder:

Forslag kunne være

• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
• Bæredygtig energiforsyning
• Strålings indvirkning på levende organismer
• Teknologi år 2050?

Eleverne lærer om rent vand som en ressource, vi skal værne om i Danmark, og om de massive problemer, man kan få, hvis man ikke beskytter grundvandet mod forurening. Perspektivet udvides til lande i den 3. verden, som enten mangler vand eller kapacitet og viden til at rense vandet. Temaet behandler også affald og genbrug med udgangspunkt i den danske virkelighed men med blik tilbage i historien, hvor elendig affaldsbehandling og manglende kloakering førte voldsomme sygdomsepidemier med sig.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Temaet ser med udgangspunkt i den enkelte elev på den energibalance, vi skal opretholde for at kunne fungere optimalt i dagligdagen uden risiko for fejlernæring og fedme. Eleven lærer med andre ord at anvende viden om kemi og energi på den daglige kost og at fokusere på de allervigtigste forhold af betydning for en sund livsstil.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Det fællesfaglige område defineres i fællesskab mellem lærerne i naturfagene, med udgangspunkt i læseplanens anbefalinger.  I samråd med enkelte grupper af elever – og inden for det valgte område – udarbejdes der en problemformulering, som danner baggrund for gruppens arbejde.

De fællesfaglige områder:

Forslag kunne være

• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
• Bæredygtig energiforsyning
• Strålings indvirkning på levende organismer
• Teknologi år 2050?